URBANblog

Om at veksle blikke med en fremmed kvinde

To mennesker kommer gående mod hinanden. Den ene en kvinde med poser, den anden far med klapvogn. Hans blik undersøger hendes krop og ansigt, tænker dejlig kvinde. Hendes blik er fastnaglet til barnet i klapvognen. Sådan er det jo indimellem tænker jeg.

Næste kvinde jeg møder - samme resultat. Næste - det samme. Alle jeg møder er sådan. Jeg kunne lige så godt have været nøgen eller haft tre hoveder, de ville ikke have bemærket det. Kun en ældre kvinde smiler hengivent til mig, mens jeg iklædt barnesnot og tre sutter prøver at fortælle min datter hun skal sove.

Nu er min datter ret nuttet :), men interessant, hvor fokus ligger hos de to køn….

Motorvej og Gudenåen

Jeg er lettet. Ikke at jeg bor i nærheden, men tanken om at ingen mere ville kunne opleve et stykke smuk dansk natur, hvis de havde lavet deres motorvej gennem Gudenåsdalen, giver mig kvalme. Kors, hvor er der mange perverterede forslag til at spolere naturen og verden. Tak til den siddende regering for for en gangs skyld at tænke rationelt og fornuftigt, i stedet for at tækkes en bunke lokale politikere, der udelukkende tænker på deres byrådstaburet…..

 Puha, det var noget af et opstød på en tidlig morgen :)

God dag til alle :)

Rumguden Orthon

Læste en fantastisk beretning om Orthon-bevægelsen, der sidst i 60′erne opkøbte en mark i Borup på midtsjælland og gravede et 6 meter dybt hul, som de forede med træværk og hældte 125 tons bly over for at beskytte dem mod den atomkrig, de mente at være blevet varslet om af rumguden Orthon. Orthon havde besøgt en taxachauffør fra Roskilde, der blev hans talerør. Utrolig historie om menneskets evne til at danne myter, se mønstre, hvor der ingen findes og om at ønske det utrolige. Historien kostede desværre også selvmord, skilsmisser og jobs. Prøv at læse her:

http://www.skeptica.dk/bibliotek/ufo-bogen/25.htm

Er der nogen, der kender mere til disse mennesker?

Om at bevare nysgerrigheden

Da jeg var lille og skulle op i byen, passerede jeg en høj rød mur ind til det adelige jomfrukloster. Bag den lå klosteret gemt af vejen, bag store træer og ikke engang fra bussen kunne jeg se ind over den røde teglstensmur. Om aftenen kunne man se lys i enkelte vinduer, blandt andet et helt oppe i gavlen - det var meget hemmeligt og mystisk og pirrede min drengefantasi. Verdenen bag muren var hemmelig og utilnærmelig.

Idag er der åbnet mere op for offentligheden og hvert år er der rundvisninger. Har været på én , blandt andet kan man komme om i haven. Men jeg nægter. Tænk hvis det bare er en almindelig have, med lidt græs mellem træerne og nogle halvkedelige stauder. Tænk hvis der ikke er hemmelige underjordisk gange eller store sten med mystiske indskrifter og løvehoveder - så er min hemmelige have væk. Min barndoms mystiske verden punkteres og virkeligheden rammer mig. Åh, lykkelige uvidenhed.

Jeg elsker at gå forbi og strække mig lidt på tæer for at se ind over muren. Den er stadig for høj - heldigvis.

UFO?

Læste en bog af Mikael Rothstein her forleden om UFO-myten og dens opståen - meget interssant læsning. Om hvordan myten om små grålige væsner med store øjne i store hoveder kidnappede folk, ligner myten om alferne i skoven i gamle dage. Og hvordan mediernes opmærksomhed forstærker myten, indtil hele molevitten går i selvsving.

Kom til at tænke på da jeg var en 10-12 år og som alle fornuftige drenge var interesseret i UFO’er og den slags. Ikke desto mindre var det en aften temmelig konkret, da min mor, søster og jeg var på vej hjem fra min mormor. En tur over landet i efterårsaftenen. På lang afstand så vi et lys højt over skoven, men efterhånden som vi nærmede os over de næste 10 kilometer, var det tættere og tættere på jorden. Da vi kom rundt i et sving ved nogle marker, hang lyset på en stor uformelig skygge i mørket. Dervar også nogle andre lys og det lignede ikke noget jeg havde set i mine UFOblade. Da vi holdt ind til siden og steg ud sammne med de der også var holdt ind til siden foran, var der pivstillle, selv om noget i dén størrelse der svæver, skulle sige en masse. Det var faktisk ret uhyggeligt, så vi skyndte os at køre. Det samme gjorde den anden bil.

Her år senere har jeg prøvet at se på mulighederne for hvad det kunne være. Ingen tvivl om at det svævede, var omkring 200 meter inde over marken(har senere været forbi igen) og var stort.

Hvad var det så? Min ven, B. som var i flyvevåbnet dengang, prøvede at generere en Area-51 hos mig og talte om nogle hemmelige forsøg på den nærliggende flyvestation og tanken er da bestemt indbydende, men altså….  Dengang sidst i 70′erne kom “Goodyear”luftskibet til Danmark, måske var det en mellemlanding for natten, selv om formen ikke lignede et luftskib?

Virkeligt var det, vi blev lidt bange, og spørgsmålet er om jeg ønsker at tro det var et slumrende luftskib eller selv puste til myten og stædigt fastholde, at de er kommet…

 

 

Cosmo kalder Jorden

Ja, så blev det min tur…

Havde egentlig ikke troet jeg skulle blogge, men det virker som et godt forum til at lufte tanker og måske finde ligesindede.

Cosmo befinder sig indimellem over Jorden, i et forsøg på at overskue livet og hverdagen. I kredsløb om Jorden prøver jeg at holde verden ude i en armslængde for at kunne kapere elle de ting, vi skal tage stilling til i hverdagen.

Cosmo er mit indre rum, et fristed, hvor jeg er alene.

Hvad gør I?

Hestekræfter vs hestekræfter

I dag så jeg en lastbil med en hestevogn på. Kom til at tænke på, at engang transporterede man sig i hestevogne, med heste spændt foran. Surprise… Men altså, det er da egentlig en mærkelig verden vi har lavet os: At køre rundt med en hestevogn på ladet og en hestetrailer på slæb.

Tiden har bragt os et sted hen, hvor hastigheden er så høj, at vi transporterer tidligere og langsomme transportmidler på nutidens biler eller trækker dem i en anden vogn efter os. For i en fart at nå et sted hen, hvor vi kan slappe af…